Nyt dataområde på vej i FLIS

I midten af maj kommer næste release af FLIS. Denne release vil indeholde det nye dataområde Voksen-handicappede samt rettelser og udvidelser på en række andre områder.

Til maj kommer det næste dataområde i FLIS. Det bliver Voksen-handicappede, som er planlagt til release den 12. maj 2014. Udover det nye dataområde vil releasen indeholde en række rettelser og udvidelser på blandt andet borger-, personale-, og skoleområderne.

På borger- og skoleområdet kommer der nye og reviderede nøgletal, mens der på personaleområdet laves filtrering på ansættelses- og ejerkoder, så der kun tælles på relevant personale og organisation.

Vi vil allerede nu opfordre til, at kommunerne straks efter release begynder datavalidering af Voksen-handicapområdet og Personale-fraværsområdet, hvis kommunen ikke tidligere har datavalideret dette område.

Datavalidering i samarbejde med kommuner

Vores interne test på Voksen-handicapområdet viser, at data ser fine ud, men vi vil gerne afstemme data yderligere med kommunerne. Derfor søger vi fem til syv kommuner, der ønsker at samarbejde om datavalidering, så vi hurtigst muligt kan få afdækket eventuelle uhensigtsmæssigheder. Vi ønsker at afholde et møde med jer, hvor vi vil lave en særskilt datavalidering, ultimo maj eller primo juni.

Hvis du er interesseret i at deltage, så kontakt projektleder Thomas M. Glintborg.

Vi vil fortælle mere om den nye release på vores FLIS-dage for FLIS-implementeringsansvarlige og fagpersoner på dataområdet. Der afholdes to FLIS-dage den 22.05.2014 og 27.05.2014 henholdsvis øst og vest for Storebælt. Invitationer til disse møder vil blive sendt inden påske.